Når din kunde lægger en ordre i din webshop, og taster sit EAN nummer, bliver nummeret straks kontrolleret hos Det Danske NemHandelsregister.
Hvis det indtastede EAN nummer ikke genkendes som validt i NemHandelsregisteret, bliver kunden bedt om at taste igen. Ligesom vi kender det fra felter, hvor man skal indtaste et gyldigt postnummer.
Når det indtastede EAN-nummer genkendes i NemHandelsregisteret, trækker pluginnet den data, der findes på EAN nummeret med over i WooCommerce, og data lægges automatisk på ordren i WooCommerce. Oplysningerne som hentes er organisationens korrekte navn, adresse, CVR nummer, P-nummer og branchekode. De ting, som NemHandelsregistret ved om dette EAN nummer. Denne data sikrer at det er det korrekte EAN nummer du har fat i, og at oplysningerne er korrekte og opdaterede.